Barrierer for vækst er der nok af – find vejen udenom

For en start-up virksomhed er det ofte et faktum, at alt skal opfindes fra grunden og at markedsføringsbudgetterne er meget begrænsede. Derfor er det ekstra krævende at opnå succes med sin kommunikation.

I Catalyst har vi selv iværksættererfaring, dels med egen opstart, dels som co-founders/investorer. Derfor arbejder vi gerne med start-up- og venturevirksomheder, da vi her kan vi bidrage med relevant marketing know-how, samt gøre god brug af vores store netværk af eksperter, der kan inddrages, hvor det måtte være nødvendigt.

I en vækstvirksomhed er kravene til strategi og positionering særligt høje, da man ofte er udfordreren i en etableret branche. Der er almindeligvis kun ét skud i bøssen, så sigtet skal være korrekt indstillet før aktiviteter sættes i gang og budgetterne anvendes.

Styrken er ved en ny-etableret virksomehed er dog, at man ikke er hæmmet af gamle vaner og en ’træt’ brandhistorie. Men disruption-tænkningen kan og skal udleves helt og aldeles for at lykkes. Det kræver dels at den rigtige idé kommunikeres med kant, dels at kampagner og medieplanlægning udføres med samme skarphed; ikke mindst på de sociale medier, da den rette digitale ekspertise ofte kan være forskellen mellem succes og fiasko.

De seneste start-up og venture-cases, som vi har arbejdet med:

  • En brillekæde med etablering og markedsføring i DK og UK (venture)
  • En producent af 3D-high performance glas (venture)
  • En portal for klassiske kunstnere (venture)
  • Etablering (og co-founding) af helse-app, der skal danne grundlaget for verdens største patientbevægelse (start-up + venture), samt
  • Etablering af en fransk boligportal (start-up + founding)